Ude godt, hjemme bedst?

Offentlig: HC Andersen bader i turisternes blitzlys fra morgen til aften.

Privat: Min kone og søn putter i sengen, inden dagen begynder for alvor.

Den helt store forskel mellem disse to billeder er for mig at se, at alle og enhver har adgang til at fotografere statuen ved Rådhuspladsen, mens jeg er den eneste i verden, der har adgang til at fotografere lige netop disse to mennesker i en kærlig omfavnelse tidligt om morgenen.

Jeg oplever det private som en fotografisk kvalitet i sig selv. Det kan give indblik i situationer, jeg som beskuer ikke selv har adgang til og det stimulerer samtidig min grundlæggende nysgerrighed i forhold til andre mennesker og deres måde at leve livet på.

Nan Goldin er en af de fotografer, jeg kender til, der har særlig flair for at fotografere i andre menneskers intimsfære. Det er netop hendes adgang til de ellers private sfærer, der gør, at jeg kan huske talrige af hendes fotografier.

Det offentlige rum er omvendt kendt af alle, og jeg tror, at jeg som fotograf må gøre en særlig dyd ud af at finde detaljer, sammenhænge og øjeblikke, som ellers risikerer at blive overset, hvis mine fotografier skal pirre nysgerrigheden og fastholde blikket hos andre.

At et fotografi er taget offentligt er med andre ord ikke en tungtvejende kvalitet i sig selv, som øverste fotografi forhåbentlig illustrerer.

Gad vide, om ikke det er derfor, mine feriebilleder af og til har skuffet mig? Fordi jeg har været væk fra min private lille verden og i stedet har færdedes i det offentlige rum døgnet rundt uden at være bevidst om at være frarøvet det private som fotografisk kvalitet.

På min forestående rejse til Finland senere på måneden, må jeg huske på at lade noget andet end det private være den bærende kvalitet ved mine fotografier.

Reklamer

2 responses to this post.

  1. Posted by rihass on 4. juli 2010 at 22:06

    Det er et fantastisk dejligt billed af din kone og søn

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: