25 tanker før jeg trykker af

Hvad går der gennem dit hoved, lige inden du tager et billede?

Her er min personlige liste over de overvejelser, jeg typisk gør mig, før jeg trykker på udløseren:

Helt overordnet:
– Er der reelt et billede her?
– Bliver dette billede andet og mere end en registrering?
– Hvad skal bære dette billede?
– Er der et element af liv og spontanitet eller er alting kalkuleret til døde?
– Er billedet en fortærsket kliché?
– Har jeg taget det 117 gange før?

Kameraindstillinger:
– Kan jeg håndholde ved denne lukkertid?
– Bruger jeg den optimale brændvidde?
– Skal jeg over- eller undereksponere?
– Vil jeg vinde noget ved at blænde ned?
– Skal jeg fastfryse en bevægelse?
– Får jeg den ønskede dybdeskarphed?
– Hvor vigtig er min timing?

Komposition:
– Kan jeg komme tættere på?
– Er der et klart fixpunkt i billedet?
– Kan jeg med fordel reducere antallet af elementer i billedet?
– Hvor placerer jeg mit hovedmotiv og hvordan påvirker dette valg mit billede?
– Er der elementer i billedet, der skaber en rytme eller et mønster?
– Udnytter jeg billedfladen optimalt, eller er der for meget luft?
– Vil fugle- eller frøperspektiv gavne mit billede?
– Hvilken kontrast kan jeg skabe for at få et stærkere billede?
– Er dybde et bærende element, eller er der tale om en flad, grafisk komposition?

Lys og farver:
– Hvad er det lyseste og dermed mest opmærksomhedskrævende punkt i billedet?
– Er lyset klædeligt, eller kan jeg lave om på det?
– Spiller farverne sammen?
– Vil billedet fungere bedre i sort/hvid?

Som årene går vil flere og flere af disse spørgsmål givetvis blive håndteret af underbevidstheden.

Lad mig høre, hvad du har for vane at tænke, når du står med kameraet oppe i øjenhøjde. :)
Reklamer

4 responses to this post.

  1. Posted by Pernille on 24. august 2010 at 12:35

    Der er da mange af disse tanker, som ruller gennem mit hoved, men skulle jeg tænke dem alle inden jeg tog et billede, ville jeg aldrig tage et.

    Svar

    • Nej, hvis hvert punkt skulle granskes nøje, ville det nok svække produktiviteten.

      Jeg når næppe heller omkring hver eneste, hver gang jeg har 5D i brug. ;)

      Svar

  2. Posted by Jesper on 24. september 2010 at 15:36

    Mange interessante overvejelser. Kreativiteten fordres af systematik.
    Min erfaring er, at de fleste spørgsmål efterhånden bor i underbevidstheden.

    For mig er det vigtigt at fastholde fokus på det, som pirrede mig og fangede min opmærksomhed.
    Af og til tager et første “snapshot” udfra mavefornemmelsen, mens jeg stadig er pirret. Nogle gange bliver dette faktisk det bedste. I øvrigt er det interessant at se “serien”, processen, efterfølgende på computeren. Jeg har det med at nærme mig motivet mere og mere og beskære skarpere samt lege med dybdeskarpheden.

    Dernæst øver jeg mig også i at standse op (hvis ikke motivet kræver øjeblikkelig handling) og overveje fx indstillinger, komposition og lys.

    Jeg tager en del “fortærskede” fotos, men som Neil Young siger “It’s all one song” eller som billedkunstneren, hvis billeder minder meget om hinanden. Det er et forsøg på at skabe eller sublimere det “store” billede, jeg bærer rundt indeni.

    Svar

    • Tusind tak for dit udførlige input, Jesper!

      Det er meget lærerigt at læse din tankeproces, og jeg kan godt lide Neil Young-citatet.

      Der ligger helt klart en befrielse i at give plads til de fortærskede fotos i stedet for febrilsk at pace sig selv i retning af den umulige drøm om kun at skabe mesterværker. :)

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: