Nuancer af en farve

Dato:
25. september 2010

Formål med øvelsen

Alle billeder er taget på Dyrehavsbakken i Klampenborg, en regnvåd søndag uden for sæsonen.

Frem for at dvæle ved de oplagte motiver som eksempelvis de tomme forlystelser eller forladte caféborde valgte jeg at gå efter de mange farver, der er brugt til at udsmykke Bakkens boder og forlystelser.

Formålet har således været at se bort fra genstandenes natur og funktion og kun skelne til de steder, hvor samme farve optrådte i to eller flere nuancer.

Jeg er ikke rutineret ud i hverken farvelære, farvepsykologi eller i at skabe abstrakte fotografier, så formålet har også været at tage de første spæde skridt i retning af at arbejde mere bevidst med farver.

At smovse i farver

Jeg har dog erkendt forud for denne øvelse, at farverne skal løfte et farvefotografi, hvis de ikke skal trække det samlede indtryk ned. De bliver aldrig ligegyldige. Tværtimod er det vel nok farveholdningen, man som beskuer hurtigst danner sig en mening om, hver gang man vurderer et billede i farver.

I en øvelse som denne har det været en fryd at smovse i farver!

Bare at give sig hen til de farver, der samlet set gør Bakken til et noget spraglet sted, men som isoleret i 11 individuelle billeder alligevel rummer en eller anden kvalitet.

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Planar 80mm F/2.8.

Film: Kodak E100GX diasfilm – udløbet i 2006.

Den mest handy opsætning af Hasselbladet, og standardoptikken viste sig at være perfekt til disse rolige motiver, hvor jeg selv kunne bestemme afstanden.

Filmen havde siddet ubrugt i kameraet i ugevis forinden, men viste sig at være et godt valg til den noget overskyede dag – ingen hårde kontraster at bekymre sig om.

Den mættede farvegengivelse var selvsagt også en bonus, og jeg kan ikke se, at filmen har opført sig uhensigtsmæssigt, selv om den var fire år for gammel.

En rulle med 12 billeder var passende til projektet. Med stativ, håndholdt lysmåler, mirror lock-up og trådudlåser var der lagt op til den tidskrævende optagelse af hvert billede.

Lært undervejs

Jeg synes allerede særdeles godt om den disciplin, et projekt som dette lægger op til.

Igen hjælper det øjet med at sortere i de utallige indtryk, og det giver sågar en lille følelse af at være heldig, bare fordi en gul maling skræller af noget træværk og afslører en ny nuance af gul nedenunder – ergo er der et billede til samlingen. :)

Endelig øjner jeg det paradoks, at billederne i sidste ende blot er en bonus ved sådan en fototur. Den største gevinst er fortabelsen og det at være til stede i nuet.

Og der er vi tæt på kernen i, hvad fotografi betyder i min verden.

Update: Jeg fulgtes med min ven Jesper på denne tur – se Jespers billeder her.

Reklamer

2 responses to this post.

  1. Posted by Jesper on 7. oktober 2010 at 17:25

    Hej Morten,

    Tak for en rigtig god tur. Jeg er glad for, at vi kom afsted, selvom det småregnede.

    Jeg er imponeret over din even til at fastholde fokus på dit projekt, i dette tilfælde “at smovse i farver”.

    Resultatet er meget fint og homogent.

    Svar

    • Hej Jesper!

      Selv tak! Jeg glæder mig meget til vores næste fotografiske ekskursion. :)

      Jeg tror, det at have 12 billeder at gøre godt med er en stærk motivationsfaktor ift. at holde sig til det tema, jeg har lagt mig fast på. :)

      Det glæder mig, du kan lide det samlede resultat! :)

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: