En dukke på eventyr

Dato:

29. september – 9. oktober 2010

Formål med øvelsen

At få øjnene op for motiver, der kunne danne rammen om små fortællinger med min søns klovnedukke som hovedperson.

At afprøve om denne slags billeder ville kunne danne grundlag for en sammenhængende historie, der med supplerende tekst ville kunne blive til en lille bog til min søn.

At øve mig i at være ligeglad med, hvad folk tænker om mænd, der ligger og fedter rundt med en klovnedukke midt i Frederiksberg Have. ;)

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Distagon 50mm f/2.8

Film: Kodak Tri-X 400

Tolv billeder syntes passende til et pilotprojekt som dette.

Min vidvinkel til Hasselbladet fokuserer ganske tæt på, hvilket gjorde det muligt selv at holde dukken og betjene kameraet samtidig.

Endvidere giver den et perspektiv, der med en klar forgrund, mellemgrund og baggrund kan understøtte den historiefortælling, de mest vellykkede billeder på rullen lægger op til.

Filmen er en klassisk sort/hvid-film, der tillader en vis fejlmargin i eksponeringen, hvilket var et held, da jeg glemte min lysmåler på første ekskursion og måtte gætte mig frem til en hæderlig eksponering. Jeg fravalgte farverne for at fokusere mit eget og beskuerens blik på den handling, der er i de enkelte fotografier.

Lært undervejs

Det er sjovt at holde udkig efter små scenarier, der kan fungere som rammer for dukkens eventyr. Det hjalp at lægge mig fast på historien i næste billede for bedre at kunne vurdere omgivelsernes potentiale – f.eks. at klovnen skulle springe fra ét sted til et andet.

En assistent ville være en kærkommen gave! At holde klovnen i fokus med den ene hånd, mens den anden betjener kameraet på stativet/jorden, er en stor udfordring, og jeg er ikke overrasket over, hvor få af billederne, der reelt er skarpe, hvor de burde være.

Optikken var det rette valg, men jeg kunne med fordel have holdt bedre øje med baggrunden i de billeder, hvor en voldsom bokeh distraherer en del.

Hvis forbipasserende har undret sig over mit forehavende, har det ikke været nok til at fremprovokere mistroiske kommentarer, hvilket er en lettelse.

En dukke på eventyr II

For at opnå en større dybdeskarphed og dermed optimere chancerne for at dukken er i fokus, kunne jeg skifte til en hurtigere film eller til et 35mm kamera.

Jeg ville også vove mig ud i farvefilm, fordi klovnens farver er en del af dens charme.

Og jeg ville gøre et større nummer ud af, at klovnen skulle udføre en aktivitet, der ikke bare er at ligge eller sidde passivt, som det er tilfældet på en del af billederne på denne første rulle.

Jeg ville nok også researche på tilsvarende dukker med “usynlige” nylonsnore, da bomuldssnorene på den aktuelle dukke distraherer mere end de burde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: