BZ din højre hjernehalvdel!

Det er min overordnede tese, at for megen information truer inspirationen.

På det personlige plan vil jeg gerne leve et inspireret liv.

Og som land skal vi gerne overleve på vores gode idéer.

Inspiration er centralt for, at begge dele kan blive en realitet.

Men vi taler så lidt om inspirationssamfundet, inspirationsspecialister og inspirationsteknologi, at disse ord er umulige at google. ;)

Et par definitioner

Jeg har valgt at holde mig til disse definitioner af de to centrale begreber:

  • Inspiration: arousal of the mind to unusual activity or creativity
  • Information: a message received

Inspiration: Uddybende afklaring

Jeg oplever inspiration som en mental tilstand, der fordrer:

  • Et tomrum for hjernen at udfylde
  • Afsæt i fordøjet information
  • Fantasi/forestillingsevne
  • Evnen til at samle tankerne og tænke dybere
  • Affødt handling

Information: Uddybende afklaring

Jeg oplever information som et fænomen, der:

  • Kommer udefra
  • Er tilgængeligt, uden at man selv opsøger det
  • Fylder eventuelle tomrum i hjernen
  • Fremstår faktuelt og derved sløver forestillingsevnen
  • Kun sjældent leder direkte til handling

Problemet i en nøddeskal

Idealet om at være modtagelig for information i alle døgnets vågne timer levner ikke et tomrum, som hjernen kan gå i gang med at udfylde på inspireret vis.

Hvilken vej vender blikket?

En lind strøm af information alle vegne fra sikrer, at blikket vendes udad fra morgen til aften.

At vende blikket indad i sin søgen efter inspiration kræver en ørenlyd, som kun kan etableres ved et bevidst fravalg af information.

At fordøje information

Som det fremgår ovenfor, ser jeg “fordøjet information” som en forudsætning for inspiration;

At være et ubeskrevet blad, der som 34-årig oplever verden nøjagtigt, som jeg gjorde den dag, navlestrengen blev kappet, ville selvsagt ikke være at leve et inspireret liv.

Men det er min oplevelse, at meget af den information, jeg konsumerer i løbet af en helt almindelig tirsdag forbliver løsrevne fragmenter, jeg aldrig når at “fordøje” – altså tænke til ende og sætte ind i en større kontekst, hvor de bidrager til min samlede forståelse af verden omkring mig.

Det være sig:

  • Plakater, jeg cykler forbi
  • TV-skærme i S-togene
  • Opdateringer på LinkedIn, der kun lige skimmes
  • Enhver søgning på Google
  • Brudstykker af andre folks (telefon-) samtaler
  • Når min kone ser TV i baggrunden

At værne om inspirationen

Der nogle konkrete tiltag, jeg gør for at nedsætte indtaget af halvt fordøjet information:

  • Insisterer på ikke at opgradere min mobiltelefon til en, der kan andet end at SMS’e og ringe
  • Lukker ofte af for andres samtaler i det offentlige rum ved hjælp af musik i ørene
  • Tager et kamera med mig overalt, hvilket indstiller synet på mulige motiver og ikke på plakater og reklamer
  • Sørger for at kede mig med jævne mellemrum

Kickstart inspirationssamfundet!

Opildnet af eget klarsyn, ser jeg ingen grund til, at de folkevalgte venter til i morgen med at brande Danmark som inspirationssamfund. ;)

Forslag til propaganda:

  • Hellere inspireret end orienteret!
  • Har du talt med din muse i dag?
  • BZ din højre hjernehalvdel!

På det personlige plan er det umiddelbart en smule forstemmende at se sig selv sidde som højtuddannet informationsspecialist omgivet af informationsteknologi midt i informationssamfundet anno 2010…

Med mindre, selvfølgelig, at jeg benytter lejligheden til at relancere Morten Elbech Sørensen som landets første inspirationsspecialist… :)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: