At bryde gamle vaner

Før jeg for alvor går i gang med mit appelsin-projekt vil jeg gøre mit til, at billederne bliver varierede og interessante for andre end mig selv.

Så hvordan kan jeg sikre, at det ikke bare bliver 50 registreringer af en sydhavsfrugt?

Løsningen har som ofte før karakter af en systematisk enquete til mig selv.

Holder idéen?

Først nogle overordnede overvejelser, der gerne skal afgøre, om idéen er værd at efterfølge:

1) Beskriv billedets idé i en nøddeskal

2) Hvad skal bære billedet?

3) Hvori skal billedets dynamik bestå?

Gør som du plejer

Dernæst detailplanlægningen – baseret på spontane indskydelser:

4) Hvilket kamera og hvilken optik?

5) Hvor skal lyset komme fra?

6) Hvilken komposition?

7) Hvilke kameraindstillinger?

8) Sort/hvid eller farve?

9) En særlig fotografisk teknik, der skal tages i brug?

Tag billedet.

Tving dig selv til at tænke nyt

Endelig er det tid til de spørgsmål, der skal afhjælpe den vanetænkning, der kan komme på tværs af nye kreative landvindinger:

10) Overvej en kombination af kamera og optik, der ikke ligner det, der er angivet under punkt 4.

11) Hvor kunne lyset alternativt komme fra?

12) Foretag mindst én af følgende ændringer:

  • Spejl din komposition
  • Ryk kameraet tættere på
  • Find en ny kameravinkel
  • Tilføj et nyt element i billedet
  • Fjern et element fra billedet
  • Læg fokus et andet sted i billedet

13) Overvej en anderledes kombination af blænde og lukkertid end angivet under punkt 7.

14) Overvej, hvad der skal til for at få et godt sort/hvid billede, hvis du har planlagt et farvebillede – eller omvendt.

15) Gør gerne brug af en fotografisk teknik, der ikke var i brug ved første eksponering.

Tag denne alternative version af billedet.

Tankerne bag denne metode

Jeg vælger at arbejde stringent og systematisk med udviklingen af idéen bag hvert af de kommende appelsinbilleder.

Det er mit håb, at jeg på den anden side af appelsinprojektet vil have en del af ovenstående overvejelser liggende på rygraden til gavn for fremtidig fotografisk produktion.

Spontaniteten kan have trange kår, lige som det fortænkte og overbearbejdede billede nemt kan blive resultatet af slavisk at holde sig til en 15-punkts liste som denne.

Så jeg er spændt på, om det reelt kommer til at styrke eller svække resultatet at gå så systematisk til værks.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: