Archive for the ‘Mine tanker’ Category

Gud velsigne Auto Color

Jeg troede, alt der hed noget med Auto i Photoshop ville være et no-go, hvis jeg gerne selv ville have kontrol over processen.

Men denne tutorial (fra 2002!) har ovebevist mig om, at Auto Color er en brugbar funktion i Photoshop, der trods sit navn kan give mig den ønskede grad af kontrol på en let og intuitiv måde.

Endelig har jeg dermed et workflow omkring scanning af film, som synes skudsikkert, tidsbesparende og rørende enkelt:

1. Det rå scan i VueScan

Ren datahøst!

Det er nemt at optimere alle tre RGB-kanaler forud for scanningen vha. histogrammet i VueScans preview.

På dette trin kan jeg se helt bort fra, om farver og kontrast er, som jeg ønsker det til sidst.

2. Justering af farver

Her kommer Auto Color i spil. Via den fine kontrol beskrevet i ovenstående tutorial, kan jeg præcist og intuitivt styre:

  • Det dynamiske omfang: Bevaring af højlys og detaljer i skyggeområderne
  • Hvidbalancen/farvetemperaturen: Ved at vælge en grå tone med pipetten får jeg de farver, filmen er født med.

3. Justering af kontrast

Et velkendt Curves-lag giver mig mulighed for præcist at styre forløbet fra mørkt til lyst.

Det er det hele! :)

Havde jeg bare vidst det tilbage i 2002… ;)

Reklamer

Sker der noget?

En ny overvejelse, der er ved at finde vej ind i min tankestrøm, før jeg tager et billede, er:

Sker der noget i dette billede?

Hvis svaret er nej, spørger jeg mig selv:

Kunne der ske noget i dette billede?

Det lyder banalt, og det kan overraske mig selv, at det har taget årevis, før denne overvejelse for alvor er kommet i spil.

Med mindre der er tale om abstrakte motiver, hvor æstetikken er det bærende i et billede, tror jeg, at det som beskuer er nemmere at synes om billeder,  der illustrerer en hvilken som helst handling frem for et statisk billede uden handling, som eksempelvis dette:

Kan man ligefrem være firkantet og påstå, at der er en proportionel sammenhæng mellem mængden af tanker, beskueren gør sig og tilfredsstillelsen ved den oplevelse, billedet giver?

I dette eksempel kunne beskueren om det nederste billede tænke:

  • Uhm, kokostoppe…!
Om det øverste billede, kunne beskueren tænke:
  • Uhm, kokostoppe…!
  • Hov, der er en hånd, der snupper én.

Noget siger mig, at dette ekstra lag, altså handlingen, fængsler blikket et splitsekund længere og dermed giver beskueren en rigere oplevelse.

Når jeg gennemser mine billeder gennem årene, er der mange, der vil have nydt godt af et handlings-element, så også derfor vil jeg have det med i mine overvejelser fremover. :)

At bryde gamle vaner

Før jeg for alvor går i gang med mit appelsin-projekt vil jeg gøre mit til, at billederne bliver varierede og interessante for andre end mig selv.

Så hvordan kan jeg sikre, at det ikke bare bliver 50 registreringer af en sydhavsfrugt?

Løsningen har som ofte før karakter af en systematisk enquete til mig selv.

Holder idéen?

Først nogle overordnede overvejelser, der gerne skal afgøre, om idéen er værd at efterfølge:

1) Beskriv billedets idé i en nøddeskal

2) Hvad skal bære billedet?

3) Hvori skal billedets dynamik bestå?

Gør som du plejer

Dernæst detailplanlægningen – baseret på spontane indskydelser:

4) Hvilket kamera og hvilken optik?

5) Hvor skal lyset komme fra?

6) Hvilken komposition?

7) Hvilke kameraindstillinger?

8) Sort/hvid eller farve?

9) En særlig fotografisk teknik, der skal tages i brug?

Tag billedet.

Tving dig selv til at tænke nyt

Endelig er det tid til de spørgsmål, der skal afhjælpe den vanetænkning, der kan komme på tværs af nye kreative landvindinger:

10) Overvej en kombination af kamera og optik, der ikke ligner det, der er angivet under punkt 4.

11) Hvor kunne lyset alternativt komme fra?

12) Foretag mindst én af følgende ændringer:

  • Spejl din komposition
  • Ryk kameraet tættere på
  • Find en ny kameravinkel
  • Tilføj et nyt element i billedet
  • Fjern et element fra billedet
  • Læg fokus et andet sted i billedet

13) Overvej en anderledes kombination af blænde og lukkertid end angivet under punkt 7.

14) Overvej, hvad der skal til for at få et godt sort/hvid billede, hvis du har planlagt et farvebillede – eller omvendt.

15) Gør gerne brug af en fotografisk teknik, der ikke var i brug ved første eksponering.

Tag denne alternative version af billedet.

Tankerne bag denne metode

Jeg vælger at arbejde stringent og systematisk med udviklingen af idéen bag hvert af de kommende appelsinbilleder.

Det er mit håb, at jeg på den anden side af appelsinprojektet vil have en del af ovenstående overvejelser liggende på rygraden til gavn for fremtidig fotografisk produktion.

Spontaniteten kan have trange kår, lige som det fortænkte og overbearbejdede billede nemt kan blive resultatet af slavisk at holde sig til en 15-punkts liste som denne.

Så jeg er spændt på, om det reelt kommer til at styrke eller svække resultatet at gå så systematisk til værks.

Det handler om at være tryg


Illustration: Hvilket kamera ville du tage med i ødemarken?

Der synes at være konsensus om, at merprisen for et professionelt kamerahus til dels er en investering i pålidelighed; Kameraet skal fungere, når det virkelig gælder.

Selv som hobbyfotograf ser jeg en vis ræson i ikke at lade bekymringer om kameraets duelighed spænde ben for mine kreative tanker.

For hvem gider stå på en regnvåd Amager Fælled og frygte, at filmen kommer blank tilbage?

David vs. Goliat

I eksemplet ovenfor er det det lille kamera, der fortsat leverer varen. Drejehjulet bag på det store kamera er just stået af, så jeg ikke længere kan kompensere for kameraets bud på en god eksponering.

Det store er min kones kamera og Canons analoge topmodel. Et kamera indkøbt til at være hendes trofaste arbejdshest i mange årtier fremover.

Det lille fik vi smidt i nakken af en gavmild gentleman for 4-5 år siden, og det har overlevet flere ture ud i den barske natur uden at kny.

Pas på midterrabatten!

Kameraer til 500,- er det mest oplagt at erstatte med et lignende eksemplar.

Kameraer i prisklassen 8.000+ er oplagte at reparere, hvis og når budgettet tillader det.

Men en indkøbspris på 2.000 – 4.000 kroner placerer et kamera i samme prisleje som en autoriseret reparation.

Så valget mellem en reparation eller et chancekøb af et andet brugt kamera sætter min hjerne i selvsving disse mørke vinteraftener.

Har du input til dette dilemma er du mere end velkommen til at kommentere. :)

Flickr vs. Facebook

At publicere fotografier via Facebook tvinger mig til at tænke over historien bag de billeder, jeg deler med omverdenen.

Jeg gør mig som altid umage med teknikken, men sætter pris på, at responsen kredser om historien.

Flickr får mig mere eller mindre frivilligt til at fremhæve teknikken bag mine billeder – i tags, EXIF-data og sågar i billedbeskrivelsen fra tid til anden.

Og i min vurdering af andres Flickr-billeder indgår automatisk også en afkodning af de tilgængelige tekniske oplysninger.

Jeg skal ikke underkende den indsigt, Flickr’s meget synlige tekniske oplysninger giver, men efter 4½ år på sitet må jeg også erkende, at jeg som nysgerrig amatør nemt forfalder til at tillægge det alt for stor betydning, hvorvidt et billede er taget med et Mamiya eller et Bronica, på ISO 400 eller 800, på 100mm eller 135mm etc.

Men hvad er du mest nysgerrig efter?

  • Hvad min kone og søn ovenfor har øje på?
  • Om jeg har skudt på 24, 28 eller 35mm?

Kleenex slår Clone Stamp Tool

Et hurtigt trut i lommetørklædet sparer tid i Photoshop.

Det er den dyrt købte lektie oven på gårsdagens børnefotosession hos en af min kones kolleger.

En særdeles sejlivet snotklat titter frejdigt frem på alle billeder og råber på at blive retoucheret væk, før billederne deles med resten af familien.

Jeg havde forberedt mig på mange andre udfordringer ved at fotografere børnene, som jeg ikke kendte på forhånd.

Men det er først nu jeg indser værdien af:

  • selv at se efter snot, mælkeskæg, krummer i mundvigene etc.
  • høfligt at sikre, at børnene er præcis så præsentable, som forældrene ønsker, de skal tage sig ud på billederne
  • at finde balancen mellem det iscenesatte børnebillede og det spontane, hvor jeg fanger børnene i farten

Personligt hælder jeg til spontane billeder, hvor børn ikke står skoleret og smiler stift.

Men det kan også blive en klat for hverdagsagtigt… :)

Passér gaden – intet at se!

Jeg oplever en tilbagevendende udfordring, når jeg er ude og fotografere;

Nemlig ikke at dømme et område som “ufotogent”, bare fordi intet springer mig i øjnene ved første kig.

Jeg øver mig derfor i at sige til mig selv:

“Der vil være mindst ét potentielt godt billede inden for en radius af tre meter.”

Dette postulat tvinger mig til:

  • at stoppe op
  • at se mig bedre for
  • at fokusere på muligheder i stedet for at give op på forhånd

Billedet ovenfor er taget for nylig på Amager Fælled;

Umiddelbart et fladt, afpillet stykke land, der i tungt, vandkoldt novembervejr fremstod meget lidt fotogent.

Udfordringen blev derfor at stille blikket ind på de detaljer, der ville kunne bære et billede i sig selv.

Med det udgangspunkt fik jeg lavet hele tre eksponeringer på halvanden time. ;)

Bonus:

Mine tre billeder fra turen

Min ven Jespers billeder fra samme tur