Rebekkas arbejdsmoral


Illustration I: Alternativet til Photoshop

Der findes et fotografi, jeg drømmer om at eje et eksemplar af, nemlig:

Rebekka Guðleifsdóttirs Once In A Blue Moon.

Det er flere år siden, jeg stødte på billedet første gang, men det er først nu i forbindelse med mit appelsin-projekt, at jeg tager ved lære af Rebekka Guðleifsdóttirs pointe om at få så meget som muligt på plads inden optagelsen i stedet for at henlægge hovedparten af det kreative arbejde til Photoshop.

Blandt gevinsterne ved at arbejde med karton, ståltråd og rettelak i stedet for Photoshop, oplever jeg:

  • En stor glæde ved at bruge mine hænder til andet end at taste og føre en mus
  • En reel tidsbesparelse i forhold til at opnå et lignende resultat via Photoshop
  • Et mere organisk billede end jeg havde fået, hvis jeg havde satset på digital problemløsning
  • En kreativ proces, der lagrer sig som et unikt og mere interessant personligt minde


Illustration II: Resultatet af mine håndværksmæssige anstrengelser

Halvt fuldendt

En produktiv weekend lakker mod enden.

13 nye appelsinbilleder har jeg fået produceret til min kommende appelsin-bog.

Dermed er halvdelen af de 44 billeder, bogen kommer til at rumme, i hus.

Det har været en velsignelse at kunne dedikere to et halvt døgn fuldt og helt til fotografi, og det har været spændende og tilfredsstillende at se idéerne blive bragt til live.

Men nu tror jeg også, det blive frugtbart at lade hjernen summe i ro og mag over de nye idéer, der skal føre projektet i land.

Det kan være, at lidt god musik vil hjælpe inspirationen på vej. :)

Ni kilo appelsiner

Jeg er alene hjemme hele weekenden. Det er første gang i lang tid.

Så jeg har kickstartet en forhåbentlig produktiv weekend med at shoppe ni kilo appelsiner i Irma. :)

Jeg har produceret en håndfuld billeder til projektet henover eftermiddagen og aftenen og agter at klø på, så snart jeg er oppe igen.

Som fortravlet familiefar genkender jeg bedre end nogensinde et kreativt pusterum, når det pludselig byder sig, og nu skal det dæleme bare udnyttes! ;)

Projekt: Daglige rutiner

Look for magic in the daily routine,

it’s all it takes to survive.

– The Folk Implosion: “One Part Lullaby”

 
Denne strofe er afsættet for mit nyeste fotografiske projekt.

I en hverdag med kone, barn, arbejde, indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask er der unægteligt mange rutineprægede gøremål hver eneste dag.

Min plan er at fotografere disse daglige rutiner gentagne gange.

I bedste fald vil magien træde frem, og i værste fald får jeg synligt bevis for, hvor trivielt og forudsigeligt store dele af mit hverdagsliv er. :)

Rammer for projektet:

  • 25 situationer, der gentager sig hver hverdag
  • 5 billeder af hvert motiv taget på 5 forskellige dage
  • Færdigt produkt: En stor kvadratisk fotobog med ét motiv i 5 versioner pr. opslag

Valg af udstyr:

  • Hasselblad 201F
  • 12 ruller 400 ASA sort/hvid film

Jeg vil arbejde i mellemformat, da dette format i mine øjne har en vis evne til at højtideliggøre billederne.

Det får jeg brug for, når nu motiverne i deres udgangspunkt bliver så hverdagsagtige.

Motiverne er fastlagt efter en brainstorm og uden hensyntagen til farvernes rolle. Derfor bliver det i sort/hvid.

Alternativet til at skyde 400 ASA, som vil kunne pushes til 800 ASA, vil være at skyde 3200 ASA-film på 1000 ASA, som er den type films reelle lysfølsomhed.

Dokumentar eller opstillet virkelighed?

Projektet lægger sig umiddelbart op ad dokumentarfotografiets ærinde; At dokumentere begivenhederne, som de reelt udspiller sig.

En overvejelse, jeg givetvis kommer til at gøre mig om og om igen, bliver derfor, om jeg nu indretter virkeligheden, så den fremstår fotogen, eller om jeg bevarer min typiske adfærd, selv om det måske svækker billedets udtryk.

Her før start, hælder jeg mod ikke at omarrangere virkeligheden eller opfinde nye rutiner til lejligheden.

At gøre det trivielle interessant

En central udfordring bliver derfor at få gengivet trivielle rutinehandlinger på en fængende måde.

Mit ærinde er ikke at kede beskueren med monotone, dødssyge billeder, men heller ikke at bilde nogen ind, at min hverdag er enormt glamourøs og markant anderledes end så mange andres.

Mest håber jeg at sidde tilbage med en slags hyldest til hverdagens rutiner og måske en øget påskønnelse af, at det trods alt ikke er præcis det samme, der sker fra dag til dag, selv om det i perioder føles sådan.

Det kan reddes i Photoshop

Indtil videre er alle appelsinbillederne taget med et digitalt kamera.

Jeg nyder, hvor hurtigt jeg kan publicere dagens idé, men jeg må også indrømme, at jeg sløser mere med optagelsen, end når jeg fotograferer på film.

Jeg kan klart mærke, at puslespillet i høj grad lægges efter optagelsen, hvor jeg er noget mere pertentlig, inden jeg eksponerer et 6×6 cm negativ.

Det giver mig dog lejlighed til at komme ud i krogene af Photoshop. :)

Dagens åbenbaring

På cykelturen hjem fra arbejde tænkte jeg på mit igangværende appelsin-projekt.

Med ét slog det mig, hvad jeg så godt kan lide ved projektet:

Det tvinger mig til at tænke over, hvordan jeg skal fotografere og ikke hvad jeg skal fotografere! :)

Ved at have lagt mig fast på, at appelsiner skal udgøre en del af motivet, undgår jeg at skulle starte på bar bund, når tiden endelig er inde til at gribe kameraet og fotografere.

Og det er faktisk lidt af en landvinding.

Alt for ofte er jeg havnet i den situation, at jeg har haft både tid 0g lyst til at fotografere, men med alle muligheder åbne i forhold til motivvalg, er jeg blevet lammet i beslutningsøjeblikket.

Men så længe vi har appelsiner i køkkenet, er jeg godt kørende! :)

Portrætter og præstationsangst


Illustration: Min kone fotograferet i klædeligt vindueslys

Jeg elsker, når andre formulerer mine synspunkter for mig!

Som nu i bogen 52 Photographic Projects, hvor en Kevin Mason skriver om det at tage portrætter:

“Put it off as long as you can.

Once you can pick the time of day, position, camera, lens, and approach that will make something inert like a phone booth or trash can look interesting, then move on to models.”

Først når lyslægning og kamerateknik ligger helt og aldeles på rygraden, har jeg personligt mod på at tage skridtet videre mod min ambition om en dag at kunne portrættere mennesker, jeg ikke kender indgående.

Og selv da vil jeg være helt grøn ud i kunsten at få et andet menneske til at åbne op og slappe af foran et kamera, lige som posering er et område, jeg slet ikke har studeret endnu.

Så jeg vil fortsat observere lysets fotografiske kvaliteter i det daglige og fortsat undersøge, hvad de forskellige kameraer, optikker og film, jeg har til rådighed, kan berige et portræt med.

Vel vidende, at det er okay ikke at springe i fra 10-meter vippen, før jeg er klar. :)