Flickr vs. Facebook

At publicere fotografier via Facebook tvinger mig til at tænke over historien bag de billeder, jeg deler med omverdenen.

Jeg gør mig som altid umage med teknikken, men sætter pris på, at responsen kredser om historien.

Flickr får mig mere eller mindre frivilligt til at fremhæve teknikken bag mine billeder – i tags, EXIF-data og sågar i billedbeskrivelsen fra tid til anden.

Og i min vurdering af andres Flickr-billeder indgår automatisk også en afkodning af de tilgængelige tekniske oplysninger.

Jeg skal ikke underkende den indsigt, Flickr’s meget synlige tekniske oplysninger giver, men efter 4½ år på sitet må jeg også erkende, at jeg som nysgerrig amatør nemt forfalder til at tillægge det alt for stor betydning, hvorvidt et billede er taget med et Mamiya eller et Bronica, på ISO 400 eller 800, på 100mm eller 135mm etc.

Men hvad er du mest nysgerrig efter?

• Hvad min kone og søn ovenfor har øje på?
• Om jeg har skudt på 24, 28 eller 35mm?

Reklamer

Livet i skærmens skær

I går skrev jeg om at genvinde kontrollen over, hvad min computertid bliver brugt på.

I dag prøver jeg at give et overblik over, hvad timerne foran min skærm typisk går med.

Jeg har inddelt mine aktiviteter i tre klasser:

• Klasse A: Stærk sammenhæng med mit personlige liv
• Klasse B: Input fra verden omkring mig
• Klasse C: Information, jeg ville være bedre tjent uden

Klasse A

Aktiviteter, der hænger uløseligt sammen med mit praktiske, sociale og kreative liv med computeren slukket.

Relevans:

Det er disse aktiviteter, der kan retfærdiggøre overhovedet at tænde computeren.

Jeg vil gerne skænke hovedparten af min tid foran computeren til at foretage mig disse gøremål.

Og det er nedenstående muligheder, der gør det til en fascinerende fornøjelse at leve midt i en EDB-alder. ;)

Aktiviteter:

• At skrive blogindlæg
• At scanne og billedbehandle
• At arbejde på fotobøger
• At søge job
• At foretage et konkret indkøb
• At svare på en mail, der haster
• At klare et vigtigt ærinde i netbanken

Gevinst:

• Afløb for kreativiteten
• Direkte e-mail kontakt med andre
• Effektivitet i forhold til praktiske gøremål

Klasse B

Aktiviteter, der udelukkende foregår foran skærmen, men som rummer input fra verden omkring mig.

Relevans:

Her handler det om, hvad jeg bruger tid på, når computeren alligevel er tændt.

Det er her de store tidsslugere befinder sig. Og det er disse aktiviteter, jeg med fordel kan henlægge til sidst på dagen, hvor min hjerne alligevel er nede i gear.

Et prædefineret loft på 15 minutter pr. aktivitet skal sikre, at jeg ikke blot flytter problemet til efter 20:00, men også effektivt minimerer den tid, jeg bruger på disse aktiviteter.

Aktiviteter:

• Flickr
• Facebook
• Last.fm
• Andres blogs
• Politiken.dk
• LinkedIn

Gevinst:

• Et kursorisk indblik i mine venner og bekendtes liv
• Information om kulturelle begivenheder
• Glæden ved at se billeder fra en udvalgt skare af fotografer
• Serendipitet i forhold til andres bud på kvalitetsindhold på nettet
• Orientering i nyhedsstrømmen
• Inspiration til at høre ny og ukendt musik

Klasse C

Aktiviteter, der foregår foran skærmen og som ikke relaterer sig direkte til hverken mig eller verden omkring mig.

Relevans:

Det er her, de røde lamper bør blinke i mit hoved, mens musen finder vej til “Luk computeren” i startmenuen.

Og det er her, jeg først vil lede efter kandidaterne til en eventuel permanent blokering.

Aktiviteter:

• Læsning af kameranyheder, -priser og -anmeldelser
• eBay
• Den Blå Avis
• Diskussionsfora
• YouTube
• EkstraBladet.dk
• BT.dk

Gevinst – eller mangel på samme:

• Opdateret viden om nye digitale kameraer, jeg ikke har et ønske om at eje
• Tilbud på brugt kameraudstyr, jeg pt. ikke har råd til at købe
• Debat på et niveau, hvor jeg sjældent går beriget derfra
• Den 117. tilstræbt festlige oversættelse af Hitlers agiterede monolog i Der Untergang
• Indblik i verden set fra et sølle, sygdomsfikseret og skandalehungrende perspektiv

Kampen om opmærksomheden

At installere Chrome Nanny for at regulere mit eget tidsforbrug på nettet har unægteligt givet en snert af nederlagsfølelse. Måske især på grund af sidste del af navnet…

Men midt i en aggressiv og benhård opmærksomhedsøkonomi, er det vel ikke så underligt, at jeg selv må opruste i kampen om kontrollen over min egen opmærksomhed.

Det er jo enorme kræfter, der er sat ind på at distrahere informere det moderne menneske. Ikke bare foran computeren, men overalt hvor en nogenlunde nymodens mobiltelefon er lige ved hånden.

Information og inspiration udelukker ikke hinanden, men en uafladelig malstrøm af information levner ikke megen plads til inspiration.

Og balancen mellem de to er vist et nyt blogindlæg i sig selv. :)

Er computertid kvalitetstid?

Sjældent for mit vedkommende…

Jeg ønsker ikke at være en fisk, der er fanget i nettet.

Jeg ønsker at ændre mine computervaner, så jeg i langt højere grad føler, at jeg selv er herre over, hvad tiden foran skærmen går med.

Det handler for mig om at eliminere det utal af potentielle overspringshandlinger, min daglige færd på nettet hidtil har rummet.

I praksis har jeg med omgående virkning:

• Blokeret min adgang til Flickr, Facebook og Last.fm i tidsrummet 00:00 – 20:00 hver dag via Chrome Nanny
• Reduceret antallet af RSS-feeds på min iGoogle med mindst 70%
• Renset min “Ny fane”-side for links til hyppigst og senest besøgte sider
• Ryddet halvdelen af min bogmærkelinje og valgt at skjule denne som default

Giv mig benovelsen tilbage

Jeg drømmer om mentalt at bombe mig selv tilbage til 1997, hvor mulighederne i den fagre nye internetverden skabte en benovelse og en taknemmelighed hos mig over at kunne tilegne mig information om mine særlige interesser.

Den følelse, der sidenhen er blevet erstattet af en fornemmelse af at være propmæt, udmattet og fanget i et næsten robotagtigt handlingsmønster – en tilstand, der kolliderer frontalt med den frisættelse af de kreative kræfter, nettet i bedste fald også kan være med til at understøtte.

Frygten for at spilde tiden

Jeg satte mig ved computeren her til aften primært for at skrive dette indlæg.

Vanen tro var jeg lige på den sædvanlige rundtur først – klokken havde jo passeret 20:00… ;)

På Facebook lå der et link til en artikel med budskabet om, at livet kan slutte, før man venter det.

Og det er jo dybest set bevidstheden om dette uglesete faktum, der får syndfloden af kameranyheder, mængden af trivialiteter på Facebook og min evige undskyldning om at høste inspiration på Flickr til at fremstå temmelig ufyldestgørende, hvis livet skulle tage en drastisk drejning, når jeg mindst venter det.