Posts Tagged ‘digital’

Sker der noget?

En ny overvejelse, der er ved at finde vej ind i min tankestrøm, før jeg tager et billede, er:

Sker der noget i dette billede?

Hvis svaret er nej, spørger jeg mig selv:

Kunne der ske noget i dette billede?

Det lyder banalt, og det kan overraske mig selv, at det har taget årevis, før denne overvejelse for alvor er kommet i spil.

Med mindre der er tale om abstrakte motiver, hvor æstetikken er det bærende i et billede, tror jeg, at det som beskuer er nemmere at synes om billeder,  der illustrerer en hvilken som helst handling frem for et statisk billede uden handling, som eksempelvis dette:

Kan man ligefrem være firkantet og påstå, at der er en proportionel sammenhæng mellem mængden af tanker, beskueren gør sig og tilfredsstillelsen ved den oplevelse, billedet giver?

I dette eksempel kunne beskueren om det nederste billede tænke:

  • Uhm, kokostoppe…!
Om det øverste billede, kunne beskueren tænke:
  • Uhm, kokostoppe…!
  • Hov, der er en hånd, der snupper én.

Noget siger mig, at dette ekstra lag, altså handlingen, fængsler blikket et splitsekund længere og dermed giver beskueren en rigere oplevelse.

Når jeg gennemser mine billeder gennem årene, er der mange, der vil have nydt godt af et handlings-element, så også derfor vil jeg have det med i mine overvejelser fremover. :)

Dagen før deadline

Appelsin-projektet lakker mod enden!

De seneste mange ugers tavshed her på bloggen skyldes heldigvis, at jeg har været tralvt optaget af at fotografere appelsiner.

38 af 40 billeder er klar og bogen er så godt som færdiglayoutet i programmet fra BobBooks, der skal trykke bogen.

Planen er at publicere hele molevitten her på bloggen, når bogen er i hus.

Det har været en lærerig proces, og jeg regner også med at dele mine tanker herom efter endt projekt. :)

Om og om igen

Vejen til et tilfredsstillende resultat kan være lang og snørklet.

Det var i hvert fald tilfældet med mit seneste billede til appelsin-bogen.

Min grundlæggende idé var først baseret på at gennemlyse appelsinskiver med flash.

Et gennemsigtigt glasbord havde været optimalt, men i mangel af bedre fik jeg anbragt skiverne på en rist beklædt med bagepapir mellem to stole, så jeg kunne anbringe en flash nedenunder.

Resultatet blev det første billede ovenfor, men min umiddelbare tilfredshed med, at lyslægningen havde fungeret, blev afløst af min indre kritiske stemme:

  • De diagonale striber trækker ned!
  • Skiverne er sjusket og kedeligt anbragt i billedet!
  • Der der da alt for meget blus på flashen!
  • De røde, gule og orange farver er ikke så sexede, alligevel…

– Kan det fixes i Photoshop?

Billede nummer to er resultatet af ti minutters Photoshop, hvor jeg forsøgte at komme ovenstående kritikpunkter uden at lette måsen og gøre selve optagelsen om.

Jeg satte billedet ind i bogen og gik i seng med en nagende fornemmelse af, at det ikke var et billede, jeg ville være tilfreds med, når jeg en skønne dag står med bogen i hånden og skal leve med det i årevis fremover.

Tilbage til tegnebordet

Næste dag indså jeg, at jeg var gået i den velkendte fælde at tro succesen var reddet, fordi teknikken var lykkedes nogenlunde.

Men kompositionen haltede, og idéen med de blå toner var jo også bare en lemfældig oplevelse af, at hey, det ser da meget fedt ud…

En ny appelsin blev snittet i skiver og dernæst i halvmåner i jagten et mere interessant design.

Bagepapiret blev gjort fast med tape på stolene, og striberne fra risten var med ét ude af billedet.

Det umiddelbare resultat ses i billede nummer tre.

Endelig!

Farverne var min afgjort største anke, da jeg håbefuldt satte billede tre ind i bogen. De er for tæt på det naturlige uden alligevel at være det, og de gengiver bare appelsinen som uappetitlig.

At konvertere til sort/hvid bragte til gengæld fint frugtkødets struktur frem, og gav et udtryk, der fik mig til at tænke på røntgenbilleder.

Så indtil videre er det denne version, der kandiderer til at komme med i den endelige appelsin-bog. :)

Dagens lektie

Det vigtigste, jeg har lært af denne oplevelse er:

  • Uden en klar idé om bærende komposition/kontrast/koncept har jeg nemt ved at forfalde til at tro, at billedet er vellykket fordi en ny og uprøvet teknik er lykkes.
  • Det føles ikke som en succes at rette op på et sløjt billede i Photoshop.
  • At have en trykt bog som det endelige output gør, at jeg gerne vil føle, at slutresultatet er omtrent det bedste, jeg kan få ud af den enkelte idé.

Halvt fuldendt

En produktiv weekend lakker mod enden.

13 nye appelsinbilleder har jeg fået produceret til min kommende appelsin-bog.

Dermed er halvdelen af de 44 billeder, bogen kommer til at rumme, i hus.

Det har været en velsignelse at kunne dedikere to et halvt døgn fuldt og helt til fotografi, og det har været spændende og tilfredsstillende at se idéerne blive bragt til live.

Men nu tror jeg også, det blive frugtbart at lade hjernen summe i ro og mag over de nye idéer, der skal føre projektet i land.

Det kan være, at lidt god musik vil hjælpe inspirationen på vej. :)

Ni kilo appelsiner

Jeg er alene hjemme hele weekenden. Det er første gang i lang tid.

Så jeg har kickstartet en forhåbentlig produktiv weekend med at shoppe ni kilo appelsiner i Irma. :)

Jeg har produceret en håndfuld billeder til projektet henover eftermiddagen og aftenen og agter at klø på, så snart jeg er oppe igen.

Som fortravlet familiefar genkender jeg bedre end nogensinde et kreativt pusterum, når det pludselig byder sig, og nu skal det dæleme bare udnyttes! ;)

Det kan reddes i Photoshop

Indtil videre er alle appelsinbillederne taget med et digitalt kamera.

Jeg nyder, hvor hurtigt jeg kan publicere dagens idé, men jeg må også indrømme, at jeg sløser mere med optagelsen, end når jeg fotograferer på film.

Jeg kan klart mærke, at puslespillet i høj grad lægges efter optagelsen, hvor jeg er noget mere pertentlig, inden jeg eksponerer et 6×6 cm negativ.

Det giver mig dog lejlighed til at komme ud i krogene af Photoshop. :)

Dagens åbenbaring

På cykelturen hjem fra arbejde tænkte jeg på mit igangværende appelsin-projekt.

Med ét slog det mig, hvad jeg så godt kan lide ved projektet:

Det tvinger mig til at tænke over, hvordan jeg skal fotografere og ikke hvad jeg skal fotografere! :)

Ved at have lagt mig fast på, at appelsiner skal udgøre en del af motivet, undgår jeg at skulle starte på bar bund, når tiden endelig er inde til at gribe kameraet og fotografere.

Og det er faktisk lidt af en landvinding.

Alt for ofte er jeg havnet i den situation, at jeg har haft både tid 0g lyst til at fotografere, men med alle muligheder åbne i forhold til motivvalg, er jeg blevet lammet i beslutningsøjeblikket.

Men så længe vi har appelsiner i køkkenet, er jeg godt kørende! :)