Posts Tagged ‘én rulle film’

Forår på stranden

Dato:
21. april 2011

Formål med øvelsen:
At få spontaniteten og uforudsigeligheden sat i højsædet ved at tage mit fine trækamera i brug for første gang i over et år.

Valg af udstyr:

  • Kamera: Zero Image 2000 (6×6 pinhole)
  • Film: Ilford Pan 400
  • Postwork: NIK Silver EFEX Pro 2
Lært undervejs:

  • Glæden ved at skabe billeder med en lille trækasse er stor!
  • At læne sig op ad en lysmåling fra min eksterne lysmåler giver fine eksponeringer.
  • Pinholefotografering behøver ikke betyde la-a-ange eksponeringer: Disse har fået et halvt til et helt sekund.
  • Kameraet lægger op til at slippe kontrollen og lade tilfældet råde.

Forår på stranden II:
Jeg tror, jeg ville tage samme kamera med en anden gang. De teknisk mere akkurate billeder fra kameraer med regulær optik tilskynder ikke til leg og eksperimenter i samme grad som en kasse med et lille hul i. Det kræver i hvert fald en tillært fralæggelse af kontrol.

Reklamer

Vinter på kirkegården

Dato:

30. november 2010

Formål med øvelsen

At forholde mig til en både geografisk og tidsmæssig afgrænsning;

Hele rullen er taget på Grundtvigskirkegården i løbet af to timer.

Men formålet var også at slappe af og samle tankerne forud for en vigtig jobsamtale.

Valg af udstyr

Kamera: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Planar 80mm F/2.8

Film: Fuji Provia 100F

Dagens klare og lidt blege vinterlys fik mig til at vælge en farvediasfilm, og 12 billeder virkede mere realistisk at komme igennem på to timer end 36.

Nok en gang havde jeg oplevelsen af, hvor fleksibel 80mm-optikken er i brug, både til nærbilleder og de åbne vidder.

Jeg var af sted uden stativ, så jeg var henvist til blænde 2,8 – 4,5 pga. den finkornede ASA 100-film.

Lært undervejs

Det krævede lidt selvjustits ikke bare at brænde alle billederne af på genstande med en nuttet lille tophat af sne på; Stolper, buske, træer og gravsten etc.

I stedet blev målet at få skabt en vis variation i motiverne, dog med hovedvægten lagt på nærbilleder frem for de store scene-sættende billeder. Dertil er kirkegården en tand for kaotisk indrettet, synes jeg.

Det er bedre at lægge filmstrimlerne i pres i en tyk bog i dagevis, end at tabe de genstridige strimler på det støvede gulv, når de ikke vil finde sig til rette i scannerens filmholder… :(

Jeg tror snart tiden er inde til at arbejde meget bevidst med farver. Efter at have set denne rulle slår det mig, hvor meget jeg stadig lægger vægt på motivet og dets linier og teksturer, men glemmer at vurdere, om farverne bidrager med noget interessant til billedet.

Og så er diasfilm og ufiltreret solskin tilsyneladende bare ikke den bedste cocktail. Kontrasten bliver for hård, og resultatet sine steder for uflatterende.

Vinter på kirkegården II

Idéen med at lade sig begrænse geografisk er fin. At have en tidsmæssig begrænsning er også okay, men det går samtidig lidt imod min overordnede filosofi om at holde stress og fotografi adskilt.

For beskueren er det underordnet, hvorvidt jeg har brugt to timer, to dage eller to måneder på at få billederne i hus. Så hvis to timer giver anledning til sjusk, så ser jeg det som et klart minus.

Hvis vinteren byder på muligheden for nok en tur på kirkegården, bør valget stå mellem at sætte sort/hvid film i kameraet eller gå direkte efter motiver, hvor farverne spiller op mod hinanden, for at slippe for den hverken-eller oplevelse, en del af disse billeder efterlader hos mig.

Ord i billedet

Dato:

29. oktober – 13. november 2010

Formål med øvelsen

At høste mine første erfaringer med bevidste dobbelteksponeringer.

At lade tilfældet råde og skabe en sammenhæng mellem ord og billede, jeg ikke selv ville være kommet på.

Forarbejdet

Jeg skulle bruge 36 tilfældige ord printet ud på hver deres A4-ark.

Min første indskydelse var at finde på 36 engelske profane ord. Men det var alligevel en tand for ungt… ;)

Så hellere holde mig til det danske sprog og gå efter ord med positiv eller negativ ladning.

Jeg spurgte min kone: “Har vi en ordbog?!”

Hun svarede: “Hvad med bare at tage en avis?”

Så sådan gik det til, at jeg skimmede et par artikler i Weekendavisen, indtil jeg havde høstet mine 36 ord.

Ordene blev systematisk lagt ind i et langt Word-dokument; De 9 første sider med ordet placeret øverst, de næste 9 i bunden, 9 til højre og 9 til venstre. Det ville give mig en variation i billedkompositionerne og en fair chance for at vide, hvor ordet ville være placeret i billedfeltet, når motiverne skulle udvælges.

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Canon FTb + Canon FD 50mm f/1.4

Film: Rossmann 400 ASA farvenegativ med 36 eksponeringer

Mit snart 40 år gamle manuelle Canon-kamera med lysstærk standardoptik gav en fin fleksibilitet i forhold til de motiver, jeg fandt egnede til projektet.

Jeg havde egentlig regnet med at skifte til moderat vidvinkel og portræt-tele undervejs, men kom aldrig i bekneb med 50mm.

Filmen er købt for €1.75 i et supermarked i Berlin. Jeg har prøvet den før, og ville gerne trække på dens knap så strenge krav til eksakt eksponering, da det viste sig at være lidt af et regnestykke at komme frem til den valgte eksponering.

Beregning af eksponering

Allerførst regnede jeg bare med at skulle eksponere hvert billede to gange og bilde kameraet ind, at det var en dobbelt så lysfølsom film, altså 800 ASA.

Men i bogen Photography For The Joy Of It læste jeg, at jeg skulle undereksponere hver halvdel af eksponeringen med 1/3 blændetrin for at værne om højlysene.

Og hos Shutterbug.com læste jeg, at jeg med fordel kunne lade den ene eksponering træde klarere frem end den anden.

Efter flere forgæves forsøg med regnemaskinen, nåede jeg frem til at eksponere:

  • ordene ved 1250 ASA
  • selve motivet ved 640 ASA

Altså har jeg givet selve motivet højeste prioritet og samtidig forsøgt at værne om højlysene.

Min håndholdte lysmåler var flittigt i brug for at opnå præcis den ønskede eksponering hver gang.

Runde 1: Ordene

Efter at min søde kone havde printet de 36 A4-sider, holdt jeg dem op foran kameraet ét efter ét og skød dem på blænde 4,0 med kameraet monteret på stativ og med trådudløser for en god ordens skyld.

Jeg bed mærke i, hvilket hul i filmstrimlen, jeg havde ladet tandhjulet i kamerahuset gribe fat om i håbet om, at kunne skabe et præcist overlap, når jeg skulle lægge filmen tilbae i kameraet til runde 2.

Runde 2: Hovedmotiverne

Mit overordnede ønske har været at placere ordet på en nogenlunde ren “flade”, hvor det ville være let at læse.

Jeg opdagede hurtigt det fascinerende i, at bogstaverne kunne fylde både en hel væg og et mere begrænset areal i det samlede billede.

Lige så hurtigt fik jeg fornemmelsen af, at de bedst egnede motiver ville være noget, beskueren kunne forventes at have en mere eller mindre markant holdning til; En brandhane ville ikke nødvendigvis være en oplagt partner til et positivt eller negativt ladet ord.

I min iver for at se, om teknikken overhovedet ville lykkes, har jeg dog været mindre selektiv, hvad tankevækkende motiver angår.

Jeg undlod dog at tage 36 graffiti-agtige fotografier, hvor ordet bare stod plastret hen over byens mure. Det ville trods alt være at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

Lært undervejs

Forventningens glæde kan de ikke tage fra mig! ;)

Men at se, hvor relativt ringe overlap, der var mellem første og anden eksponering på en del af billederne, var lidt af en skuffelse.

Jeg ved ikke umiddelbart, hvorfor forskydningen er opstået. Næste gang må jeg bruge et moderne kamera, der automatisk spoler filmen frem og tilbage. Måske det giver den fornødne præcision.

Kun 2/3 af rullen resulterede i billeder, der ikke var decideret mislykkede.

Blandt dem er der heldigvis gode eksempler på, hvordan ord og billede supplerer hinanden, når man som beskuer uvilkårligt forsøger at forbinde de to.

De halve ord hist og her vælger jeg at se som en gave, da de får fantasien yderligere på arbejde. Ikke mindst i billedet af guleroden. :)

Ord i billedet II

Når først overlapningsproblemet er løst, kunne det være sjovt at finde et strammere tema for ord og/eller billeder.

Ordene kunne eksempelvis være:

  • Romantiske ord
  • Kun spørgsmål
  • Præcis det samme ord
  • Velkendte slogans
  • Talebobler

Mens motiverne eksempelvis kunne være:

  • Ansigter
  • Den samme bygning
  • Madvarer

Jeg vil holde mig til negativfilm, da jeg havde brug for denne filmtypes fleksibilitet i forhold til korrekt eksponering.

Slumstormer for en dag

Dato:
10. oktober 2010

Formål med øvelsen
Det var tilfældet, der afgjorde, at min ven Jesper og jeg havnede i nærheden af en nedlagt erhvervsbygning på Amager.

Efter at have banet os vej ind i den faldefærdige 4-etagers bygning stod det klart, at dagens rulle film ville komme til at handle om urbant forfald.

Omgivet af graffiti, efterladte øl- og spraydåser og i en atmosfære, der gav associationer til computerspillet Doom, var der rigeligt med potentielle motiver at vælge imellem.

Valg af udstyr
Kamera og objektiv: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Planar 110mm F/2.0

Film:  Kodak Ektar 100

Denne gang føltes det til tider som en frustrerende begrænsning kun at have en moderat teleoptik med.

Jeg savnede enten at kunne skabe et større rum omkring de elementer, jeg ønskede at fotografere, eller at have en decideret makro-optik med.

På den måde ville jeg kunne komme uden om den fornemmelse af at blive holdt tre skridt fra livet, som min 110mm-optik har en tendens til at efterlade i billedet.

Valget af en finkornet negativfilm var et snusfornuftigt valg. Diasfilm havde sikkert også kunnet klare lysets begrænsede kontrast med endnu mere levende farver til følge.

Mit stativ blev brugt til alle billeder, for oftest var det nødvendigt at eksponere i et helt sekund, selv ved relativt åbne blænder.

Lært undervejs

Det lønner sig at komme væk fra alfarvej.

Der er grænser for min nysgerrighed; Hvad der gemmer sig for enden af trappen på billede #6 fik lov at stå hen i det uvisse. :)

I småstressende situationer som denne, har jeg en tendens til at fotografere ting fra den første den bedste vinkel, og ikke prøve en række alternative placeringer af kameraet, før jeg tager billedet.

Moderat vidvinkel er at foretrække frem for moderat tele, når jeg ikke på forhånd kender dagens tema.

Det er nemt at blive overvældet af al den fravestrålende graffiti, og dermed en udfordring at skabe billeder, der ikke blot er en registrering af andres kunstneriske udfoldelse.

Næste slumstormeraktion

Næste gang, jeg havner i lignende omgivelser vil jeg overveje at finde et snævrere tema midt i alt det urbane forfald for at få billeder, der er endnu tættere knyttet sammen.

Jeg vil også give mig tid til at overveje alternativerne til den oplagte komposition.

Og så vil jeg håbe, jeg har pakket et mere fleksibelt objektiv.

Bonus feature:
Se Jespers fotografier fra turen her

En dukke på eventyr

Dato:

29. september – 9. oktober 2010

Formål med øvelsen

At få øjnene op for motiver, der kunne danne rammen om små fortællinger med min søns klovnedukke som hovedperson.

At afprøve om denne slags billeder ville kunne danne grundlag for en sammenhængende historie, der med supplerende tekst ville kunne blive til en lille bog til min søn.

At øve mig i at være ligeglad med, hvad folk tænker om mænd, der ligger og fedter rundt med en klovnedukke midt i Frederiksberg Have. ;)

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Distagon 50mm f/2.8

Film: Kodak Tri-X 400

Tolv billeder syntes passende til et pilotprojekt som dette.

Min vidvinkel til Hasselbladet fokuserer ganske tæt på, hvilket gjorde det muligt selv at holde dukken og betjene kameraet samtidig.

Endvidere giver den et perspektiv, der med en klar forgrund, mellemgrund og baggrund kan understøtte den historiefortælling, de mest vellykkede billeder på rullen lægger op til.

Filmen er en klassisk sort/hvid-film, der tillader en vis fejlmargin i eksponeringen, hvilket var et held, da jeg glemte min lysmåler på første ekskursion og måtte gætte mig frem til en hæderlig eksponering. Jeg fravalgte farverne for at fokusere mit eget og beskuerens blik på den handling, der er i de enkelte fotografier.

Lært undervejs

Det er sjovt at holde udkig efter små scenarier, der kan fungere som rammer for dukkens eventyr. Det hjalp at lægge mig fast på historien i næste billede for bedre at kunne vurdere omgivelsernes potentiale – f.eks. at klovnen skulle springe fra ét sted til et andet.

En assistent ville være en kærkommen gave! At holde klovnen i fokus med den ene hånd, mens den anden betjener kameraet på stativet/jorden, er en stor udfordring, og jeg er ikke overrasket over, hvor få af billederne, der reelt er skarpe, hvor de burde være.

Optikken var det rette valg, men jeg kunne med fordel have holdt bedre øje med baggrunden i de billeder, hvor en voldsom bokeh distraherer en del.

Hvis forbipasserende har undret sig over mit forehavende, har det ikke været nok til at fremprovokere mistroiske kommentarer, hvilket er en lettelse.

En dukke på eventyr II

For at opnå en større dybdeskarphed og dermed optimere chancerne for at dukken er i fokus, kunne jeg skifte til en hurtigere film eller til et 35mm kamera.

Jeg ville også vove mig ud i farvefilm, fordi klovnens farver er en del af dens charme.

Og jeg ville gøre et større nummer ud af, at klovnen skulle udføre en aktivitet, der ikke bare er at ligge eller sidde passivt, som det er tilfældet på en del af billederne på denne første rulle.

Jeg ville nok også researche på tilsvarende dukker med “usynlige” nylonsnore, da bomuldssnorene på den aktuelle dukke distraherer mere end de burde.

Nuancer af en farve

Dato:
25. september 2010

Formål med øvelsen

Alle billeder er taget på Dyrehavsbakken i Klampenborg, en regnvåd søndag uden for sæsonen.

Frem for at dvæle ved de oplagte motiver som eksempelvis de tomme forlystelser eller forladte caféborde valgte jeg at gå efter de mange farver, der er brugt til at udsmykke Bakkens boder og forlystelser.

Formålet har således været at se bort fra genstandenes natur og funktion og kun skelne til de steder, hvor samme farve optrådte i to eller flere nuancer.

Jeg er ikke rutineret ud i hverken farvelære, farvepsykologi eller i at skabe abstrakte fotografier, så formålet har også været at tage de første spæde skridt i retning af at arbejde mere bevidst med farver.

At smovse i farver

Jeg har dog erkendt forud for denne øvelse, at farverne skal løfte et farvefotografi, hvis de ikke skal trække det samlede indtryk ned. De bliver aldrig ligegyldige. Tværtimod er det vel nok farveholdningen, man som beskuer hurtigst danner sig en mening om, hver gang man vurderer et billede i farver.

I en øvelse som denne har det været en fryd at smovse i farver!

Bare at give sig hen til de farver, der samlet set gør Bakken til et noget spraglet sted, men som isoleret i 11 individuelle billeder alligevel rummer en eller anden kvalitet.

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Hasselblad 201F + Carl Zeiss Planar 80mm F/2.8.

Film: Kodak E100GX diasfilm – udløbet i 2006.

Den mest handy opsætning af Hasselbladet, og standardoptikken viste sig at være perfekt til disse rolige motiver, hvor jeg selv kunne bestemme afstanden.

Filmen havde siddet ubrugt i kameraet i ugevis forinden, men viste sig at være et godt valg til den noget overskyede dag – ingen hårde kontraster at bekymre sig om.

Den mættede farvegengivelse var selvsagt også en bonus, og jeg kan ikke se, at filmen har opført sig uhensigtsmæssigt, selv om den var fire år for gammel.

En rulle med 12 billeder var passende til projektet. Med stativ, håndholdt lysmåler, mirror lock-up og trådudlåser var der lagt op til den tidskrævende optagelse af hvert billede.

Lært undervejs

Jeg synes allerede særdeles godt om den disciplin, et projekt som dette lægger op til.

Igen hjælper det øjet med at sortere i de utallige indtryk, og det giver sågar en lille følelse af at være heldig, bare fordi en gul maling skræller af noget træværk og afslører en ny nuance af gul nedenunder – ergo er der et billede til samlingen. :)

Endelig øjner jeg det paradoks, at billederne i sidste ende blot er en bonus ved sådan en fototur. Den største gevinst er fortabelsen og det at være til stede i nuet.

Og der er vi tæt på kernen i, hvad fotografi betyder i min verden.

Update: Jeg fulgtes med min ven Jesper på denne tur – se Jespers billeder her.

En cirkel i en firkant

Dato:

30. august – 17. september 2010

Formål med øvelsen

Frem for alt har dette været en øvelse i at fokusere blikket på genstandes geometriske former.

Normalt kategoriserer min hjerne objekter ud fra deres funktion; En iPod kan spille musik, et vejskilt informerer om trafikreglerne og et hjul får en cykel til at køre.

Men med kameraet om halsen oplevede jeg, hvordan både iPod’en, vejskiltet og cykelhjulet foran vinduet blev reduceret til en cirkel i en firkant.

Fotografiet som skitse

At tillade mig selv at arbejde med det enkelte foto som en hurtig skitse har været befriende.

At slippe ambitionen om, at hvert billede potentielt skal være værdigt til et print har været en lettelse.

At gøre brug af den automatiske “P”-indstilling for at lægge al min energi i at bruge øjnene har været nyt for mig.

At tillade lukkertider, der tydeligvis ville resultere i slørede billeder har jo været decideret grænseoverskridende!

Valg af udstyr

Kamera og objektiv: Canon EOS 500 + Canon EF 28-105mm f/3.5-4.5 USM

Film: Ilford Delta 400 med 36 billeder

Jeg valgte dette helt simple spejlreflekskamera på grund af dets hæderlige lysmåler, diskrete størrelse og faste fokuspunkt.

Sammen med en relativt kompakt all-round zoom med beskeden lysstyrke var det et kamera, jeg ikke havde nogen betænkeligheder ved at tage med i det daglige.

Det var også så tæt på point & shoot tilgangen, jeg kunne komme uden at opgive muligheden for at ændre brændvidde.

En klar fordel har været, at det ligner de fleste digitale spejlreflekskameraer, som turister og andre fotografer i gadebilledet går rundt med. Så jeg oplevede ingen hævede øjenbryn.

Temaet en cirkel i en firkant var åbent nok til at jeg havde mod på 36 billeder, og sidste halvdel af rullen blev også eksponeret på en enkelt produktiv dag.

Og endelig valgte jeg en sort/hvid film fordi farver ikke spillede nogen rolle for motiverne.

Lært undervejs

Det er en luksus og et privilegium at kunne bruge øjnene udelukkende til at se potentielle motiver; Ingen små børn at holde øje med. Ingen trafik at navigere i. Ingen computerskærm at stirre sig blind på.

Øvelsen har været mit første bevidste skridt væk fra at tage genstande for pålydende og i stedet fokusere på deres visuelle karakteristika.

At holde øje med bestemte geometriske former har været et særdeles brugbart filter for de mange synsindtryk, man hele tiden udsættes for.

Cirkler i firkanter er tilsyneladende i vid udstrækning menneskeskabte; En tur gennem skoven bød f.eks. ikke på et eneste billede.

At strække øvelsen over 36 billeder taget i løbet af  nogle uger er en god måde at fastholde fokus over tid og føles mere givtigt end bare at afsætte en time til at tage et par billeder ud fra samme tema.

At se billederne side om side her på bloggen minder mig om, hvordan billeder set i sammenhæng kan noget andet end det enkeltstående fotografi. Jeg påtænker ikke at få lavet et stort print af et eneste af disse billeder, men set i samlet flok giver de en god følelse af at have skabt noget, der er værd at kigge på.

I den lavpraktiske afdeling: Drop kamera-remmen! At tage kameraet op af tasken og lægge det tilbage igen gøres unødigt besværligt af en rem, der alligevel ikke er i brug.

Endelig lærte jeg undervejs, at det skal være okay at bruge filmen på enkelte billeder, der falder uden for temaet. Det er mere ærgerligt at gå glip af et potentielt godt billede, end det er at måtte nøjes med 32 billeder, der holder sig inden for det givne tema.

En cirkel i en firkant II

En mere krævende version af denne øvelse ville være at lægge sig fast på motiver, hvor cirklen og firkanten ikke er en del af samme objekt.

Der er enkelte billeder ovenfor, der opfylder dette krav, men i hovedparten af tilfældene er hænger de sammen som én genstand.