Posts Tagged ‘fotografiske ekstremer’

Hårdt og blødt lys

Illustration I: En vase fotograferet med og uden brug af flash

Naturligt lys

En regnvåd oktoberdag byder på den slags lys, der knap orker at slæbe sig ind gennem vinduerne.

Går du et par meter væk fra vinduerne, er skyggerne heller ikke meget for at vise sig.

Det er i dette lys, det første fotografi er taget. Det krævede adskillige sekunder at få en brugbar eksponering på f/8 og ISO 100.

Vasen går nærmest i ét med væggen og ville næppe friste mange kunder, hvis det var tænkt som reklamefoto.

Kunstigt lys

Det modsatte af diffust lys fra en stor grå oktoberhimmel må være det frejdige glimt fra en enkelt lille flash med en snoot monteret for at koncentrere lysstrålen yderligere.

Flashen er eneste lyskilde på billede nummer 2. Optikken er blændet ned, så det forhåndenværende lys ikke får lov at blande sig. Den hvide væg henligger derfor i buldrende mørke.

Om man er fristet til at købe vasen, har man nu en bedre chance for at vurdere, bl.a. fordi dens karakteristiske tekstur nu skinner klarere igennem.

At bruge sanserne

For at blive klog på, hvor på skalaen mellem hårdt og blødt lys, det er passende at placere min lyssætning, finder jeg det brugbart at hæfte nogle sanseindtryk på det objekt, jeg skal fotografere.

En vase af glas kan jeg opleve som: Kold, hård, tung, massiv, skrøbelig, skarp etc.

Dette giver mig en idé om, hvilke kvaliteter mit lys også skal besidde.

Bytter jeg vasen ud med en plysudgave af Mumimor, er det helt andre ord, der dukker op i mit hoved:

Blød, kærlig, varm, rund, imødekommende, blid etc.

Så her er det dagslyset, der gengiver Mumimor bedst, mens flashen får noget nærmest truende frem i hende.

Illustration II: Mumimor i plys

Som altid kan der af og til være noget at vinde ved at bryde konventionerne, og som altid er det at foretrække, at der er tale om er et bevidst valg.

Ude godt, hjemme bedst?

Offentlig: HC Andersen bader i turisternes blitzlys fra morgen til aften.

Privat: Min kone og søn putter i sengen, inden dagen begynder for alvor.

Den helt store forskel mellem disse to billeder er for mig at se, at alle og enhver har adgang til at fotografere statuen ved Rådhuspladsen, mens jeg er den eneste i verden, der har adgang til at fotografere lige netop disse to mennesker i en kærlig omfavnelse tidligt om morgenen.

Jeg oplever det private som en fotografisk kvalitet i sig selv. Det kan give indblik i situationer, jeg som beskuer ikke selv har adgang til og det stimulerer samtidig min grundlæggende nysgerrighed i forhold til andre mennesker og deres måde at leve livet på.

Nan Goldin er en af de fotografer, jeg kender til, der har særlig flair for at fotografere i andre menneskers intimsfære. Det er netop hendes adgang til de ellers private sfærer, der gør, at jeg kan huske talrige af hendes fotografier.

Det offentlige rum er omvendt kendt af alle, og jeg tror, at jeg som fotograf må gøre en særlig dyd ud af at finde detaljer, sammenhænge og øjeblikke, som ellers risikerer at blive overset, hvis mine fotografier skal pirre nysgerrigheden og fastholde blikket hos andre.

At et fotografi er taget offentligt er med andre ord ikke en tungtvejende kvalitet i sig selv, som øverste fotografi forhåbentlig illustrerer.

Gad vide, om ikke det er derfor, mine feriebilleder af og til har skuffet mig? Fordi jeg har været væk fra min private lille verden og i stedet har færdedes i det offentlige rum døgnet rundt uden at være bevidst om at være frarøvet det private som fotografisk kvalitet.

På min forestående rejse til Finland senere på måneden, må jeg huske på at lade noget andet end det private være den bærende kvalitet ved mine fotografier.

Projekt: Fotografiske ekstremer

Hvad gør et billede fængende og værd at huske?

Jeg ønsker systematisk at afsøge de yderpunkter, der kan få et fotografi til at skille sig ud fra mængden.

Ekstremerne kan gælde både motiv, lys, komposition, farver, former og teknik og resultaterne vil blive præsenteret parvis.

Det er mit håb, at en øget bevidsthed omkring disse, kan sikre, at jeg ved, hvad der skal bære et givent billede, før jeg overhovedet tager det.

Hvert sæt af ord, kan bruges som afsæt én eller flere gange.

Er afprøvet:

Idéer til ekstremer:

  • Enkelt/komplekst
  • Lyst/mørkt
  • Ekstraordinært/trivielt
  • Timing vigtigt/ikke vigtigt
  • Abstrakt/figurativt
  • Det grimme i det pæne/det pæne i det grimme
  • Tredimensionelt/grafisk
  • Tæt på/langt væk
  • Spontant/iscenesat
  • Stramt/løst komponeret
  • Finkornet/grovkornet
  • Kort/lang eksponering
  • Kolde/varme farver
  • Følelsesladet/følelseskoldt
  • Traditionelt/utraditionelt
  • Bevægelse/stilstand
  • Symmetrisk/asymmetrisk
  • Klaustrofobisk/befriende
  • Tidløst/tidsbundet
  • Originalt/klichéfyldt
  • Stærke/sarte farver
  • High key/Low key portræt
  • Trygt/risikabelt

Jeg udbygger løbende listen.

Brug gerne kommentarfeltet til:

  • Nye forslag
  • Links til egne fotos baseret på denne tankegang
  • Kommentarer eller spørgsmål til projektet